Indholdstakseret sms

Indholdstakserede SMS'er er tjenester som koster ekstra, og som opkræves via din mobilregning.

Indholdstakseret sms hos Telmore

Alle Telmore-kunder har automatisk et begrænset beløb for indholdstakserede sms'er
Den 1. oktober 2010 indførte Telmore automatiske grænser for indholdstakserede sms’er. Grænserne går ud på, at du indenfor et interval på en dag, en uge eller en måned kan bruge for et begrænset beløb til indholdstakseret trafik. Grænserne er sat for, at du skal kunne holde styr på, hvor mange penge du bruger på indholdstakserede sms’er.

Grænserne er:
  • 750 kr. inden for det seneste døgn
  • 1.500 kr. i løbet af de seneste 7 dage
  • 2.500 kr. i løbet af de seneste 30 dage
Grænserne er fastsatte og kan ikke ændres. Bliver din mobil spærret for indholdstakserede sms’er, påvirker det ikke opkald, sms, mms, data eller andre services.
Alle Telmore-kunder har automatisk disse grænser på sit abonnement. Det betyder, at hvis du har købt tjenester for fx 1.500 kr. i løbet af 5 dage, vil der blive spærret for yderligere køb af indholdstakserede sms’er. Vi åbner for indholdstakserede sms’er, når der efter sidste køb har været en 7 dages periode med køb for mindre end 1.500 kr. Hvis vi spærrer for indholdstakserede sms’er på dit Telmore-nummer, sender vi en sms til dig.

Afmeld beløbsgrænserne
Hvis du ikke er interesseret i at have denne automatiske grænse, kan du afmelde grænsen ved at kontakte vores kundeservice på tlf. 7021 8900. Her kan du også tilmelde grænserne igen, hvis du har afmeldt dem.

Har du brug for et nyt mobilabonnement, har Telmore  mobilpakker til et hvert behov.

Hos Telmore findes forskellige måder at styre sit forbrug.