Telmore hjælp

Din PIN- og PUK-kode

Din PIN-kode skal du bruge, når du låser dit SIM-kort op. For eksempel, når du skifter til et nyt SIM-kort, eller når din mobil har været slukket.

Din PUK-kode skal du bruge, hvis du taster din PIN-kode forkert nok gange – det er lidt forskelligt fra mobil til mobil, hvor mange forsøg du har, men det er typisk 3.

Du kan altid se koderne til dit SIM-kort i Mit Telmore-appen.
Se dine koder

Sådan skifter du PIN-kode

Du kan sagtens ændre din PIN-kode. Men vær opmærksom på, at koden ikke bliver opdateret i Mit Telmore-appen – hvis du skifter den, skal du altså selv holde styr på den.

Skift PIN-kode på iPhone
  1. Tast din PIN-kode forkert 3 gange
  2. Tast din PUK-kode. Du kan se den i Mit Telmore-appen
  3. Vælg din nye PIN-kode. Husk at skrive den ned - du kan ikke se den i Mit Telmore-appen
Hvis du har en Android
Det er forskelligt, alt efter om du har en mobil fra Samsung, Google, Huawei eller et andet brand, hvordan du skifter PIN-kode. Derfor kan vi ikke give dig en opskrift, som gælder for alle Android-mobiler.

Generelt er det i mobilens indstillinger, du kan skifte PIN-koden - så start der. Ellers kan du søge på den specifikke model, du har, og finde en guide.

Hvis du taster koderne forkert

PIN-kode

Du har 3 forsøg, når du skal taste din PIN-kode – den består af 3 tal. Hvis du taster forkert 3 gange, så bliver du bedt om at taste din PUK-kode i stedet for.



 

PUK-kode

Din PUK-kode består af 8 tal. Hvis du taster den rigtige ind, bliver du bedt om at lave en ny PIN-kode. Du har 10 forsøg til at taste din PUK-kode, og du kan altid se den på Mit Telmore-appen. Hvis du taster forkert i alle 10 forsøg, så bliver dit SIM-kort spærret, og du skal bestille et nyt.

 

Gør som alle andre Telmore-kunder
 

  • Slip for telefonkøen
  • Få det fulde overblik
  • Få unikke kundefordele

Ofte stillede spørgsmål

Ja. Hvis din mobil er i dvale, er det ikke din PIN-kode, du skal låse den op med. Så er det din adgangskode, du skal bruge, som du selv har lavet. Du bruger din PIN-kode, når din mobil for eksempel har været slukket.

På mange mobiler kan du bruge ansigtsgenkendelse eller fingeraftryk. Hvis du bruger det, er det dejligt nemt at skelne mellem hvornår du bruger din adgangskode eller PIN-kode.
Hvis du får brug for din PUK-kode, er du ikke i tvivl. Din mobil fortæller dig det. Du skal bruge den, når du har tastet din PIN-kode forkert 3 gange for at låse din mobil op.

Uanset om du har en mobil fra Apple, Samsung eller noget tredje, så vil din mobil guide dig. Koden kan du altid finde på Mit Telmore-appen.
Koderne sikrer, at andre ikke uretmæssigt får adgang til din mobil. PIN-koden er med til at bekræfte, at du er ejeren af din mobil, og at andre ikke kan tilgå dine data.

Derfor er det også vigtigt, at du ikke deler koderne med andre eller opbevarer dem sammen med din mobil. Du kan altid finde koderne på appen, og hvis du har ændret din PIN-kode, anbefaler vi, at du forsøger at huske den udenad. Hvis du glemmer den, kan du altid bruge din PUK-kode i stedet.

Søg på andre emner